BoStad udvider og køber 84 nybyggede lejligheder på Holbæk Havn. Finansieringen er grønne obligationer
Klima og miljø står centralt i BoStads nye ESG-plan 2021-24 ”BoStad i Danmark”. Derfor har det også være vigtigt for BoStad at finansiere opkøbet i Holbæk med grønne obligationer – et udtryk for, at bygningerne lever op til et højt niveau af energimærkning og driftcertificeringen. Næste skridt er at opnå DGNB driftscertificering af driften af BoStads nybyggede ejendomme – et af målene i BoStads nye ESG-plan.
”Vores mål er, at driften af de nye byggerier, vi har købt, skal DGNB driftscertificeres. Vi skal i gang med det første byggeri i Kolding. Vores fokus på at forbedre vores klimaaftryk kræver en omfattende indsamling af data om alt fra energi, el og varme til indeklima og affald. Men det er vejen frem, hvis man vil være et fremtidens boligselskab”, siger CEO William Kanta.
Ønsket om at styrke sit samfundsansvar kommer i kølvandet på flere års vækst med gode kommercielle resultater. Siden William Kanta i 2019 tiltrådte som direktør i BoStad, har det været selskabets mål at skalere tilbuddet af kvalitetsboliger for de mange i landets større regionale byer – hele vejen med fokus på klima, miljø og kulturarv.
”BoStad er et passioneret boligselskab, hvor det altid har været i kernen at skabe positiv værdi for vores lejere, lokalsamfund og Danmark. Forskellen er, at vi nu med en ny ESG-plan sætter de første konkrete mål for vores arbejde med bæredygtighed og går systematisk til værks. Vi er sikre på, at et klart samfundsansvar er med til at fremtidsikre os som boligselskab”, fortæller William Kanta.
BoStad har de seneste år investeret et tocifret millionbeløb i at renovere ældre ejendomme og har fokus på at gøre dem mere energieffektive. For nybyggerierne sætter BoStad nu et mål om DGNB Guld-certificering –af selve nybyggeriet og/eller af driften. På lidt længere sigt er målet at have styr på hver eneste ejendoms klimaaftryk, siger William Kanta.
”Bygninger påvirker jo klima og miljø markant – og vi ved, at vi skal have bygningers udledninger ned. Vi skal derfor også kende vores ejendommes klimaaftryk, så vi systematisk kan arbejde med at få det ned. Vi er i gang med et pilotprojekt, hvor vi indsamler data, så vi let kan følge med i en ejendoms forbrug og sætte målrettet ind”.
BoStads nye ESG-plan lægger op til, at der som det næste skal udvikles en egentlig ESG-strategi med konkrete mål for BoStads samfundsansvar og derpå en platform for data og dokumentation. På den måde vil BoStad kunne rapportere årligt og dokumentere sit samfundsansvar.
Fakta:
Lejlighederne i Holbæk Havn findes både som tre- og fireværelses lejeboliger på mellem 86 – 112m2. Mellem boligerne etableres et grønt område, hvor der er plads til at mødes
Boligerne er bygget af Birch Ejendomme. Se mere https://www.bostad.dk/holbk-havn-holbk