BoStad overtager Kobbelvænget
BoStad overtager Kobbelvænget der er beliggende i et af Vejles nye, attraktive boligområder, Lille Grundet, der ligger nord for bymidten. Her vil BoStad tilbyde boliger i et naturskønt område med kort afstand til bl.a. den fredede kløft Grejsdalen og Grejs å.
Lille Grundet tilbyder blandt andet skole, indkøb og fitness, og via stisystem kan du gå eller cykle de 3 km, der er til Vejle centrum. Vejle er bedst kendt for sine naturskønne omgivelser, og her bor du tæt på Vejle fjord, og omgivet af dale, skrænter og skov. Foruden sine naturrige omgivelser, byder Vejle også på et aktivt handelsliv.
I Vejle centrum finder du alt fra kendte kædebutikker til små specialforretninger - både i gågaden og i de to shoppingcentre. Vejle har desuden et rigt erhvervsliv, der tilbyder et stort udvalg af arbejdspladser. Ligeså har Vejle et stort udvalg af både folkeskoler, friskoler og privatskoler, ligesom der er både gymnasier, højskoler og en professionsskole. På kulturfronten er Vejle præget af gallerier, teatre, museer og meget mere. Desuden har Vejle mange sports- og fritidsfaciliteter, der byder på alt fra svømning, fodbold og håndbold til amerikansk fodbold og basketball.
Læs mere på BoStad.dk under Kobbelvænget