Affaldsindsamling: Vi hjalp naturen lidt på vej
Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling 2022
I anledning af dette års affaldskampagne, arrangerede BoStad i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening (DN) vores egen affaldsindsamling sammen med lejerne i vores rækkehuse og lejligheder på Vimmerbyvej i Silkeborg. Børn som voksne.
10 store sække på bare 1,5 time
Der blev samlet skrald i området omkring Vimmerbyvej til den store guldmedalje! Resultatet? 10 store sække med affald på bare 1,5 time, og en god læring for børnene, at affald er noget, man putter i skraldespanden.
350.000 stykker engangsemballage – heriblandt godt 25.000 engangskopper og 54.000 øl- og sodavandsdåser.
Det var så meget affald Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldskampagne i samarbejde med danskere fik fjernet fra natur, gader og stræder i år. Og en lille del af det altså fra området omkring Vimmerbyvej i Silkeborg, hvor BoStad udlejer 60 rækkehuse og 118 lejligheder. Se mere om boligerne her.
Hvad er Affaldsindsamlingen?
Affaldsindsamlingen er Danmarks Naturfredningsforenings årlige indsamling af affald i naturen. Foreningen arbejder for et Danmark fri for affald.
I 15 år har Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling fået op mod 200.000 danskere ud at samle affald i naturen. Hovedformålet med Affaldsindsamlingen er at gøre opmærksom på et kæmpe problem: Danmark producerer alt for meget affald, og derfor ender flere hundrede tons affald hvert år i naturen.
Det kan du læse mere om på DNs hjemmeside her.
I BoStad vil vi gerne gøre det til en tradition
Dette initiativ støtter vi naturligvis i BoStad, og vi har som plan at skabe incitament blandt vores lejere til at deltage i den fælles affaldsindsamling under DN hvert år.